23948sdkhjf

Svindlede med MobilePay: Skole-elever meldte sig selv

- Jeg er faktisk meget glad for, at alle de 27 elever, der har snydt med MobilePay, har meldt sig selv. Dermed har de faktisk taget ansvar for at have gjort noget forkert.

Det siger skoleleder Louise Maagaard Høybye fra Højslev Skole til Skive Folkeblad, efter det onsdag kom frem, at 27 af skolens elever er blevet sigtet for at have snydt med MobilePay over for skolens madleverandør. 

Sagen kom frem på skolen fredag, da firmaet Frokostbussen henvendte sig til skolen og fortalte., der var noget, som ikke stemte.

- Jeg har været rundt i alle de ældste klasser og bedt de elever, der kendte noget til det, om at melde sig. Det gjorde vi allerede fredag, fortæller hun.

Og efterhånden begyndte eleverne at melde sig. Enten enkeltvis eller i grupper. Og efterhånden fandt man dermed frem til de 27 elever, der faktisk har snydt ved at vise falske kvitteringer, når de skulle have mad fra frokostbussen.

- De 27 har fået en lærestreg, og det skal de også have, understreger Louise Maagard Høybye til Skive Folkeblad.

Allerede fredag kontaktede skolen også SSP (Skole, socialforvaltning, politi, red) og dermed blev politiet draget ind i sagen.

Ifølge skolelederen har det måske stået på et par måneder, men det har gradvist bredt sig blandt nogle af eleverne og har været værst de seneste uger. Beløbene svinger fra 12 kroner og op til 300 kroner.

Tirsdag blev der gennemført bekymringssamtaler med samtlige 27 elever og deres forældre og værger - sammen med blandt andet repræsentanter fra kommune og politi.

- I de mellemste klasser har elever ikke kendt til det, da de ikke kan få betalingskort og dermed MobilePay. Men vi har brugt det til at fortælle dem lidt om, hvad man skal passe på, når de lige om lidt får den mulighed, siger skolelederen til Skive Folkeblad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081